Central søvnapnø (CSA) adskiller sig fra obstruktiv søvnapnø (OSA) ved at man har pauser i vejrtrækningen under søvn, ikke på grund af blokering af luftvejen men på grund af en manglende impuls til at trække vejret.

Det er få procent at dem der har søvnapnø der har central søvnapnø, men vær opmærksom på at nogle kan opleve en kombination af obstruktiv søvnapnø og central søvnapnø.

Nervesystemet hos raske voksne sender typisk impulser til 12-14 vejrtrækninger i minuttet. Ved personer med central søvnapnø udebliver impulserne i perioder under søvnen, man “glemmer” simpelthen at trække vejret.

De bagvedliggende årsager til central søvnapnø er ofte mere komplekse end ved obstruktiv søvnapnø, da vejrtrækningen reguleres af flere mekanismer.

Kemisk styring

Den normale reaktion på stigende kultveilte og/eller faldende ilt i blodet sket form af øget vejrtrækning for at skabe en normalisering. Ved nogle ser man at der sker en overdreven vejrtrækning, som medfører en efterfølgende ”for lav” kultveilte-værdi i blodet og/eller en fin iltning af blodet. De kemiske følere som styrer vejrtrækningen oplever derefter ingen signaler til at stimulere vejrtrækningen, som derfor udebliver – indtil pausen i vejrtrækningen har medført en tilstrækkelig stigning i kultveilten/fald i iltningen til at følerne igen bliver stimulerede og igen igangsætter en ny vejrtrækning, og mønstret kan gentage sig.

Forsinkede impulser fra hjernen forbundet med hjerteproblemer

Forsinket signalering til følerne ses hos en stor gruppe (ca. 30-40%) af patienter med svigtende hjertefunktion.
Grunden menes at være, at det dårlige hjerte hos denne gruppe patienter medfører en langsommere cirkulation af blodet så det varer længere tid før f.eks. en stigende
kultveilte opdages af de kemiske følere. Reaktionen i form af øget vejrtrækning medfører at udluftningen af kultveilten bliver mere udtalt. Faldet i kultveilten bliver større og dermed bliver fraværet af stimulation af følerne til næste vejrtrækning længere og pausen i vejrtrækningen opstår.
Ved kroniske hjertesvigtsproblemer, bør man som patient/læge, være opmærksom på Hjerteforeningens anbefalinger omkring behandling. Studier fra 2015 og 2016 viser at medicinsk behandling sammen med CPAP i disse tilfælde er mere sikre end behandling med ASV.
Læs mere her: Nyt overblik over behandling af søvnapnø hos patienter med hjertesvigt – Fagnet (hjerteforeningen.dk)

Andre sygdomme kan nedsætte stimulation af vejrtrækningsmusklerne

En lang række forskellige sygdomme/tilstande som medfører nedsat stimulation af vejrtrækningsmusklerne fordi de centre i centralnervesystemet som normalt varetager
den automatiske stimulation/igangsættelse af vejrtrækningen er belastede f.eks. på baggrund af blødning, tumor, infektion eller tilskadekomst og ulykke. Der kan også være neurologiske sygdomme, som medfører at vejrtrækningsmusklerne fungerer med nedsat kraft.

Cheyne-Stoke

Cheyne-Stoke vejrtrækning skyldes ofte blodpropper i hjernestammen eller hjerterytmeproblemer. Her bliver vejrtrækningen uregelmæssig med hurtig vejrtrækning afløst af apnøer. Denne vejrtrækningsforstyrrelse kan også være til stede i vågen tilstand.

Specielt angående symptomer og behandling

Patienter med central søvnapnø har mange af de samme symptomer som patienter med obstruktiv søvnapnø. Der vil dog være flere der oplever uregelmæssigt åndedræt, hvor hurtigt åndedræt efterfølges af pauser. Der vil være dagstræthed og der kan opleves opvågninger med kraftig hjertebanken.
En almindelig søvnmåling vil vise om der er centrale apnøer og hvis man allerede er i CPAP behandling vil apparatet måle antallet af obstruktive og centrale apnøer, da der er forskel i det tryk maskinen laver når luftvejene er enten lukkede eller åbne (som de vil være ved en central apnø).

Er man i behandling for obstruktiv søvnapnø med CPAP og har man følelsen af at være underbehandlet kan apparatet give informationer der kan vise om man har/har udviklet central søvnapnø og måske skal have ændret behandlingen fra CPAP til ASV (Adaptive Servo Ventilation). ASV apparatet understøtter vejrtrækningen både ved indånding og udånding. Trykket tilpasses automatisk i løbet af natten på baggrund af input fra patientens vejrtrækning.

Læs mere

Du kan læse mere om forskellen på obstruktiv og central søvnapnø i dette specialnummer af Søvnapnø Nyt.