Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) har for nyligt publiceret en videnskabelig artikel der omhandler risiko for selvmord blandt personer med hospitalsdiagnosticeret søvnsygdomme, heriblandt Søvnapnø.
Studiet, som netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift SLEEP, er udført af Nikolaj Kjær Høier, der arbejder som forskningsstuderende hos DRISP. ”Man har i lang tid været klar over, at neurologiske sygdomme og kroniske sygdomme var forbundet med en øget risiko for selvmord. Tidligere studier fra DRISP peger på, at personer med fysiske sygdomme har en øget selvmordsrate, men vores viden om søvnsygdomme var hidtil begrænset”
Danskere over 15 år med en hospitalsdiagnosticeret søvnsygdom som f.eks. narkolepsi og søvnapnø har en 1,5 gange højere risiko for at dø af selvmord end andre i befolkningen.
Tidlig identifikation af psykiske udfordringer blandt individer med søvnsygdomme og øget fokus på mentalt helbred og søvn kan forhåbentlig bidrage til at forebygge selvmord blandt individer med søvnsygdomme, især ved tidlig fokus i starten af søvnsygdomme. Tidlig screening og behandling af psykisk sygdom og selvmordstanker kan være mulige interventioner i denne patientgruppe.
Studiet kan læses HER