Mange undlader at reagere på symptomer som langvarig hoste
og åndenød, men det må man ikke gøre. Der kan være tale om
lungesygdommen KOL.

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.
Det er en lungesygdom, der rammer mange danskere. Omkring
320.000 danskere lever med KOL, men kun halvdelen ved, at
de har sygdommen.
De typiske tegn på KOL er: hoste, åndenød,
pibende/hvæsende vejrtrækning i mere end 2 måneder.
KOL er en kronisk sygdom. Hvis du får konstateret KOL,
skal du leve med sygdommen resten af livet.
Heldigvis er det muligt at bremse sygdommens udvikling.
Det kan du især gøre ved at stoppe med at ryge, tage
medicin og træne.
Du kan finde ud af, om du har KOL ved at få lavet en
lungefunktionsmåling hos din læge
https://www.lunge.dk/kol

Læs mere her…