WingMed har fundet de ønskede testpersoner og har påbegyndt testen
******
CPAP-intolerante patienter søges til kontrolleret opstart af ny behandling af obstruktiv søvnapnø. Mod egenbetaling
Firmaet Vingmed A/S lancerer nyt produkt, iNAP, til behandling af obstruktiv søvnapnø. I den forbindelse søges 10-15 patienter med søvnapnø, som ikke kan få CPAP behandlingen til at fungere, og derfor ikke længere bruger CPAP apparatet og søger et alternativ dertil.
Da det er en ny behandling i Danmark, ønsker firmaet en kontrolleret opstartsfase, hvor patienter er indstillet på at dele erfaringer og eventuelle udfordringer med firmaets produktchef, så firmaet fremadrettet kan supportere patienter bedst muligt, og dermed opnå større mulighed for behandlingssucces.
Der er endnu ikke offentligt tilskud til iNAP behandling, hvorfor 13.995 kr. er egenbetaling.
For de personer der deltager i testen er der lavet en prismodel med 40% rabat så prisen i opstartsfasen bliver 8.397 kr.
Betalingen bliver fordelt således:
Depositum: 4.000 kr
Forbrugsmaterialer: 1.500 kr.
Efter 6 ugers prøvetid kan man enten vælge at sende konsollen og opladeren retur og få depositummet på 4.000 kr. tilbage, eller man kan købe udstyret for et restbeløb på 2.897 kr.
For at komme i betragtning;
Du skal kunne trække vejret uhindret gennem næsen og desuden være vant til, generelt, at trække vejret gennem næsten. Du skal have haft en nasal CPAP maske.
iNAP til behandling af obstruktiv søvnapnø.
iNAP søvnterapisystem bruger oral undertryksteknologi til at behandle patienter med mild, moderat eller svær obstruktiv søvnapnø.
Under søvn skabes et intraoralt negativt tryk i mundhulen, som stabiliserer og positionerer tungen og den bløde gane fremadrettet, så luftvejene holdes åbne. Når det er sovetid, indsættes mundstykket og trykkes på tænd/sluk-knappen.
Systemet består af et blødt og fleksibelt mundstykke, en tynd slange samt en lydløs batteridrevet konsol. iNAP er ikke meget større end en smartphone og vejer 200 g samt er nem at betjene og rengøre, hvilket også gør systemet egnet til rejsebrug.
Konsollen indeholder et genopladeligt lithium batteri, der holder ca. seks nætter pr. opladning. Når undertrykket er opnået i mundhulen, slukker pumpen for at forlænge batteriets levetid. En sensor detekterer, om trykket er faldende, måske på grund af tungens repositionering eller mundåbning. I så fald starter pumpen, indtil undertrykket er opnået igen.
- Dokumenteret effekt til mild, moderat og svær obstruktiv søvnapnø
- Lydløs
- Komfortable – ingen maske
- Naturlig vejrtrækning
- Transportabel
- Genopladeligt batteri
- App til registrering af søvnmønster
Kandidat til iNAP behandling:
- >18 år
- Diagnosticeret med mild, moderat eller svær OSA (AHI 15-60)
- BMI < 30
- Skal kunne trække vejret gennem næsen under søvn
- Ingen problemer med tænder, tandkød, den bløde gane eller næse/bihule
- CPAP intolerant
- Tandskinne intolerant
- Motiveret og engageret i at prøve ny terapi
Ikke egnede til iNAP behandling:
- < 18 år
- CSA
- Søvnløshed
- Permanent næseobstruktion
- Ingen fortænder, fremskreden paradentose/løse tænder
- Vigende underkæbe
- Svær lungesygdom
- Tidligere UPPP kirurgi
- Silikone allergi
- Patienter der ikke kan opretholde det negative tryk
Kendte bivirkninger
Bivirkninger kan være øget spytsekretion, mundtørhed eller tilstoppet næse, som ikke kræver yderligere medicinsk behandling.
iNAP er markedsført i Asien, Tyskland, England og USA.
Hvis du er interesseret og motiveret for at prøve ny behandling og vil deltage i en kontrolleret opstart i Danmark, så kontakt produktchef Mette Kamp på mk@vingmed.dk