CPAP-brugere søges til prototype-test af et nyudviklet headset til langtidsmåling af EEG (elektrisk hjerneaktivitet).
Opdatering 10. januar – det ønskede antal deltagere er nu fundet. Tak for alle henvendelserne. Vi håber at kunne bringe mere information når
projektet er afsluttet.
Firmaet T&W Engineering er ved at udvikle et headset, til langtidsmåling af EEG, der blandt andet vil kunne bruges ved diagnosticering af søvnapnø.
I samarbejde med Sjællands Universitetshospital i Køge og projektet Innosleep, vil man undersøge, hvorfor nogle patienter med søvnapnø oplever dagstræthed, selv efter behandling.
I den forbindelse leder de efter 5-7 CPAP brugere, med bopæl på Sjælland, der vil hjælpe med at teste prototypen og hvordan headsettet kan fungere sammen med CPAP, uden at forstyrre unødigt.
Der afholdes et indledende møde i slutningen af januar / starten af februar i Lynge, Nordsjælland, så der søges deltagere der bor i rimelig afstand herfra. På mødet, vil du få taget aftryk af øret så headsettet passer til dig.
Efter ca. 2 uger er dit headset klar og du vil få det udleveret sammen med instruktion i hvordan prototypen bruges.
Herefter vil vi bede dig have headsettet på 2 nætter, og efterfølgende i 2 dage. Du vil modtage 1.000kr for din hjælp.
Hvis du er interesseret i at deltage, så send en mail til Helene fra T&W Engineering på recruitment@tweng.com.
Du kan læse mere om Innosleep projektet her: