Forskere og læger fra Sjællands Universitetshospital satte søvnapnø på dagsordenen med paneldebatten ”Er søvnapnø den ukendte folkesygdom? ” på årets Folkemøde. Forskere og læger stod til rådighed for spørgsmål sammen med foreningsformand Jørn Sørensen, der jo selv levede uvidende med sygdommen i mange år. Debatten kredsede om de få behandlingsformer, manglende tilskud til andet end masken og det manglende kendskab til sygdommen – både i befolkningen og blandt lægerne. Nøgleordet var oplysning.
Formålet med debatten og dialogerne om søvnapnø i det offentlige rum er netop at øge opmærksomheden på sygdommen. Den skal ikke længere være ukendt, var budskabet. Ved debattens afslutning var det tydeligt, at der er brug for at fortsætte forskningen i behandling af søvnapnø, så livskvaliteten for de mange danskere, der lider af søvnapnø, kan forbedres.
Hør om hvad forskerne arbejder på og få et glimt af Folkemødedebatten her.