Et vægttab kan hjælpe med at reducere symptomerne på søvnapnø hos personer med overvægt.
Vægt og søvnapnø
Der er en klar forbindelse mellem vægt og søvnapnø, og det forhold kan let udløse en ond cirkel. Obstruktiv søvnapnø (OSA) kan forekomme både hos mennesker med normal vægt og dem med overvægt. Men det modsatte er også tilfældet: søvnapnø kan udløse vægtforøgelse og gøre det sværere at tabe sig.
Vægttab kan være et stærkt våben i kampen mod søvnapnø. Nogle forskere mener, at vægttab kan reducere sværhedsgraden af søvnapnø eller endda helbrede den. Det er dog vigtigt at understrege, at livsstilsændringer alene ikke altid er tilstrækkeligt til at behandle alvorlige tilfælde af søvnapnø, og at CPAP behandling, tandskinnebehandling eller postitionstræning kan være nødvendig som supplement til vægttabet.
Vægttab som behandling
Vægttab som behandling er egnet til mild, moderat, og svær søvnapnø.
- 10% vægtøgning øger risikoen for søvnapnø med 32% og des højere BMI des højere er risikoen for at få svær søvnapnø
- BMI-reduktion på 20% resulterede i et studie i reduktion i antal apnøer i timen (AHI) på 57%.
- Ikke alle kan tabe sig til ikke længere at have søvnapnø. Op til 30% kan opnå en forbedring af deres søvnapnø ved vægttab.
- For nogle patienter kan det hjælpe på vægten at komme i behandling (eks. CPAP) så det bliver lettere at tabe sig.
Fordele ved vægttab
- Ingen eller nedsat behov for behandling med CPAP
- Andre helbredsmæssige fordele
- Vægttab kan åbne muligheder for andre behandlinger, som tandskinne og positionstræning.
Ulemper ved vægttab
- Det kan tage lang tid at tabe sig
- Vægttab kan være svært uden anden behandling
- Ingen garanti for, at søvnapnø forsvinder
Vægttabsmedicin
Ozempic er godkendt til behandling af type 2-diabetes, mens Wegovy er godkendt til behandling af svær overvægt samt overvægt i kombination med vægtrelaterede helbredsproblemer. Begge lægemidler er baseret på det samme aktive indholdsstof, semaglutid, men der er forskel på mængden af indholdsstoffet i de to lægemidler.
Wegovy til vægttab
Sundhedsstyrelsen har per marts 2023 godkendt behandling med Wegovy. Wegovy er godkendt til vægttab og -vedligeholdelse i tillæg til en kaloriereduceret kost og øget fysisk aktivitet, hos voksne med:
- BMI på mindst 30 eller
- BMI mellem 27-30, som samtidig har mindst én vægtrelateret tilstand, såsom: prædiabetes, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, søvnapnø (hyppige åndedrætsophold under søvn) eller hjerte-kar-sygdom.
Wegovy er ikke håndkøbsmedicin. Den skal udskrives af en læge efter en konsultation.
Kriterier og tilskudsregler for vægttabsmedicin
Der er tale om fuld egenbetaling iht de opdaterede tilskudsregler dvs. der er ikke offentligt tilskud til vægttabsmedicin i Danmark. Medicintilskudsnævnet har vurderet, at prisen ikke er rimelig i forhold til den behandlingsmæssige værdi.
Spørgsmål og svar om vægttabsmedicin og diabetesmedicin
Spørgsmål og svar om Wegovy
https://www.sst.dk/vidensbase/ansvarlig-medicinering/vaegttabsmedicin/spoergsmaal-og-svar-om-wegovy