OHS – Obesity Hypoventilation Syndrome
Hvad er OHS?
OHS eller overvægtsrelateret hypoventilation, er en tilstand hvor svær overvægt forårsager vejrtrækningsproblemer der medfører høje niveauer af kuldioxid (CO2) og lavt iltniveau i blodet.
Den klassiske definition er:
- Svær overvægt (BMI > 30kg/m2)
- Forhøjet kuldioxid (> 6kPa) målt via en blodprøve fra håndleddet i vågen tilstand (arteriel blodgas analyse)
- Enten søvnapnø eller natlig hypoventilation (vejrtrækningsbesvær/uregelmæssig vejrtrækning)
- Ingen anden årsag der kan forklare den forhøjede kuldioxid.
Patienter med OHS har ofte samtidig obstruktiv søvnapnø.
Patienter kan blive udredt for OHS hvis de har et BMI over 30. Jo højere BMI des større er risikoen for at udvikle OHS.
Når svær overvægt påvirker vejrtrækningen, kan det både skyldes ophobning af fedt omkring vejrtrækningsorganer og på halsen, men det kan også skyldes ubalancer i de appetit- og vejrtrækningsregulerende hormoner Leptin og Ghrelin. Ofte er det en kombination af begge faktorer.
Symptomer på OHS
Hos OHS-patienter ser man de samme symptomer som ved søvnapnø, men ofte i sværere grad.
Der opleves ofte svær morgenhovedpine, forhøjet blodtryk, udpræget dagstræthed og generel oplevet nedsat livskvalitet.
Undersøgelse for OHS
Traditionelt har man undersøgt for OHS i vågen tilstand, men det er også relevant at se på iltmætningen under søvn for at undersøge for tidlige stadier af OHS.
I søvnmedicinske undersøgelser bruges T90-målingen, der angiver i hvor lang tid patienten har en lav iltmætning. Hvis iltmætningen ligger under 90 % i mere end 10% af den tid der måles, er den for lav. En normal iltmætning hos en rask person ligger typisk på 94-98%.
Når vejrtrækningen ikke fungerer, falder ilten i blodet i takt med at kuldioxid stiger. Niveauet af kuldioxid under søvn kan måles via polysomnygrafi (en udvidet søvnmåling) på eks. et respirationscenter, hvilket kun gøres i svære tilfælde.
Hos de fleste patienter falder kuldioxidniveauet hurtigt tilbage til normale værdier når man vågner og begynder at trække vejret normalt. Derfor kan niveauet af kuldioxid ved en blodprøve i dagstiden være normalt, selvom niveauet har været forhøjet om natten.
En arteriel blodprøve, fra håndleddet, kan dog give et fingerpeg fordi kroppen danner flere baser for at modvirke det forhøjede kuldioxid under søvn. Disse baser forsvinder langsommere igen, og derfor kan de stadig være forhøjede i dagstiden og afsløre, at der har været for meget kuldioxid i løbet af natten.
OHS når du allerede bruger CPAP
Hvis du allerede er udredt for søvnapnø og sover med CPAP og ovenstående undersøgelser viser en sandsynlighed for OHS, så kan der laves en søvnmåling mens du sover med din CPAP. Her ses på behandlingseffekten og den samtidige iltmætning.
Den søvnmåling du fik foretaget inden du kom i behandling, kan også bruges som en indikation på OHS, hvis den viste lav iltmætning sammen med dine apnøer.
Vær opmærksom på at OHS også kan udvikles over tid. Det vil sige, at du kan have været i behandling for søvnapnø i længere tid, men hvis du siden har taget på, kan der senere opleves iltmangel.
Behandling af OHS
Hvis du allerede er i behandling for søvnapnø med CPAP, så vil det ofte hjælpe af få hævet minimumstrykket på dit apparat, for at sikre åbne luftveje, en større del af den tid du sover. Dette gælder også selvom din CPAP viser at dit AHI er lavt.
Hvis din CPAP er indstillet korrekt, men iltmætningen stadig er dårlig, kan det i nogle tilfælde være muligt at ændre behandlingen til et Bi PAP apparat, der hjælper med tryk både ved ind- og udånding.
Ved svær iltmangel kan ilt tilkobles som supplement. Dette gøres f.eks. i tilfælde hvor patienten samtidig har en hjertesygdom eller forhøjet blodprocent, når andre underliggende sygdomme er afdækket.
Lav iltmætning, kan skyldes andre sygdomme
Det er vigtigt at være opmærksom på at lav iltmætning også kan skyldes andre sygdomme, som eks. lungesygdomme, rygsammenfald eller neurologiske sygdomme, der ikke er vægtbetingede.