I Region Nordjylland er der her i foråret taget beslutning om at hjemtage alle søvnapnø årskontroller på patienter tilknyttet Capio Aalborg og Budolfi privatklinikker.
Det betyder, at patienter, der har været i behandling igennem længere tid, fremover tilknyttes Søvncenter Nord på Aalborg Universitetshospital.
På privatklinikkerne vil man stadig have mulighed for at blive udredt og komme i gang med behandlingen, samt få de første opfølgende møder.
Søvncenter Nord er igang med at få overdraget patienterne, og vil løbende sende velkomstbreve med information ud via e-boks. Så hold øje med at du modtager informationen her.
Hvis man som patient hos Budolfi eller Capio har brug for hjælp eller reservedele til sit udstyr, er det stadig dem man skal kontakte, indtil man har modtaget velkomstsbrevet fra Søvncenter Nord.
Det kan tage noget tid at få flyttet al patientinformationen og sende breve ud.
Link til: Søvncenter Nord